Forlaget

Fodnote

Fodnote er et forlag, der udgiver bøger indenfor sport og sundhed.

Bag om

Fodnote

Fodnote udgiver bøger indenfor sundhed, fysisk aktivitet og læring/pædagogik. Udgivelserne er fag-håndbøger og deciderede lærebøger. Fag- håndbøgerne henvender sig til den interesserede læser, men kan læses af alle også selvom man ikke ved noget om emnet i forvejen. Lærebøgerne er målrettet studerende og færdiguddannede indenfor det sundhedsfaglige felt.

Fodnote er unik som et lille forlag. Vejen fra forfatternes ideer til endelig beslutning er meget kort og hurtig. Forlaget bryder ud af de gængse rammer hver gang det vil optimere formidlingen. Det giver en spændende, personlig og meget smidig proces i alle bogprojektets faser og et skarpt og struktureret produkt – bøgerne.

Alle involverede personer har stor faglig indsigt i det enkelte bogprojekts specifikke emneområde. Det giver en stærk faglig sparring og engagement mellem forfatter, redaktør, designer og fotograf og styrker hele skriveprocessen og den færdige udgivelse.

Fodnote er heldig at have forskellige specialister og kapaciteter tilknyttet forlaget. Det gælder selvfølgelig alle forfatterne, der er fagpersoner og eksperter indenfor deres fagområde, men også layouter og fotograf er knivskarpe . . og de synes heldigvis også, at projekterne er rigtig spændende at arbejde med. Vi har alle rigtig meget, vi gerne vil formidle videre. Vi kan slet ikke lade være!

Fodnote er stiftet af Christian Neergaard, som også er forlagsredaktør på bogprojekterne. Christian er fysioterapeut og lektor på Københavns Professionshøjskole med mere end 20 års erfaring som underviser og formidler indenfor det sundhedsfaglige område. Christian har desuden mange års erfaring som forfatter og redaktør på faghåndbøger og lærebøger indenfor motion og sundhed. Han har i længere perioder været tilknyttet dagbladene Politiken og Ekstra Bladet som fast ugentlig motionsskribent og for magasinerne Aktiv Træning og I Form som skribent og en del af deres ekspertpanel.
  1. Gyldendals Løbebog

    2002 - Christian er forfatter på faghåndbogen 'Gyldendals Løbebog'. Gyldendal.

  2. Sportsskader

    2008 - Christian Neergaard er redaktør og medforfatter på faghåndbogen 'Sportsskader - forebyggelse, behandling og genoptræning'. Munksgaard.

  3. Lærebog i Massage

    2010 - Christian Neergaard er medforfatter på lærebogen 'Lærebog i massage'. Munksgaard.

  4. Basisbog i fysioterapi

    2010 - Christian Neergaard er medforfatter på lærebogen 'Basisbog i fysioterapi'. Munksgaard.

  5. Tape dig selv!

    2012 - Christian Neergaard er forfatter på faghåndbogen 'Tape dig selv!'. Munksgaard.

  6. Kliniske tests for bevægeapparatet

    2019 - Christian Neergaard er forfatter på lærebogen 'Kliniske tests for bevægeapparatet'. Forlaget Fodnote.