Forlaget

Fodnote

Fodnote er et forlag, der udgiver bøger indenfor sport og sundhed.

Kliniske test

Bogen “Kliniske test for bevægeapparatet” er et gennemarbejdet testbatteri med alle de kendte diagnostiske test. Kliniske test for bevægeapparatet er den første danske bog, der grundigt og lettilgængeligt guider dig gennem udførelse og analyse af de vigtigste manuelle undersøgelser af alle kroppens led og regioner med trin-for-trin beskrivelser.

Bogen beskriver baggrundsteorien for udførelse af kliniske test og overvejelser om evidensgrundlaget for tolkning af testsvar. Kliniske test for bevægeapparatet fokuserer dog på den praktiske anvendelse og udførelse af de gængse kliniske test. De regionære test understøttes af oversigtsbilleder og skemaer, der hurtigt guider behandleren under det kliniske arbejde. Hav derfor bogen inden for rækkevidde ved den kliniske undersøgelse!

For at kunne indlære de manuelle færdigheder korrekt er der videoer til alle bogens test. Bog og videoer fungerer på den måde som en integreret enhed med fuld overensstemmelse mellem beskrivelse og video. Videoerne kan du se her.

Kliniske test for bevægeapparatet henvender sig primært til fysioterapeutstuderende, medicinstuderende, praktiserende læger og fysioterapeuter.

3. udgave udkom i april 2026 med opdatering af referenceliste, angivelse af både sensitivitet/specificitet, likelihood ratio og rule-in/rule-out forhold samt tilføjelse af yderligere test. Bogen beskriver nu i alt 148 kliniske test understøttet med videoer. 308 sider.